Responsiv eller mobilsite

Hvad er forskellen imellem et responsivt webdesign og et mobilsite?

Responsivt websign

Der er i princippet forskellige "grader" af responsivt webdesign. Men i bund og grund går det ud på det samme; nemlig at grafikken på hjemmesiden tilpasser sig til den skærm som hjemmesiden besøges med. Og at alt indhold på hjemmesiden er tilgængeligt, uanset hvilken enhed man besøger siden med. 

Mobil-hjemmeside

Når man taler om en mobiltilpasset hjemmeside, er der tale om en hjemmeside hvor man tilpasser den til at give den bedste oplevelse på mobile enheder. Dvs. at man i mange tilfælde også skærer ned på menupunkter og indhold.

Et godt eksempel kunne være en restaurant, hvor mange af de besøgende på mobile enheder 9 ud af 10 gange har brug for at se menukortet, "find os" og se et telefonnummer hvortil de kan ringe for at reservere bord. Men måske er det ikke på den mobile side at brugeren har brug for at læse dybe artikler om hvilke ingredienser man bruger på restauranten, og hvor urterne fra urtesuppen er hentet henne.

Uanset hvordan man skærer den, mener vi hos DixonDesign at man skal give brugeren mulighed for at komme til det fulde site.